PCB sanering udføres af LH Hockerup A/S

PCB (PolyChlorerede Bihenyler) er en af verdens 12 farligste miljøgifte og fællesbetegnelsen for en gruppe industrielt fremstillede klorforbindelser. I selv mikroskopiske mængder vurderes PCB at være yderst sundhedsskadeligt. PCB er samtidig et meget stabilt stof, som er meget svært at nedbryde, så det forekommer stadig i naturen til trods for, at det ikke har været benyttet aktivt i mange år. Alene i Danmark skønnes det, at der findes cirka 300 ton PCB i eksisterende bygninger.

Det særligt farlige ved PCB er, at det breder sig. Det er målt i jorden op til to kilometer væk fra hovedkilden. Det vil sige, at det let spredes i miljøet og ophobes i fødekæden for at ende i mennesker og pattedyr. I dag finder man spor af PCB overalt på kloden, selv i arktiske egne.

PCB blev brugt i byggeriet gennem næsten 30 år fra starten af 1950'erne til slutningen af 70'erne, hvor det første forbud kom. Stoffet blev især brugt som blødgører i elastiske fuger omkring vinduer, mellem facadeelementer, i dilatationsfuger, i termoruder og til skridsikre gulve. Lim, brugt til at forsegle termoruder installeret op til 1977, kan også indeholde PCB. Stoffet indgik desuden i maling, diverse smøremidler og brandhæmmende midler samt elektronikprodukter, indtil det blev forbudt. I 1986 ophørte brugen af PCB i byggematerialer fuldstændigt, og i 1995 blev PCB totalt forbudt i Danmark.

PCB er i dag forbudt over det meste af verden. Man regner med at der i alt er blevet produceret omkring 2 mio. ton PCB på verdensplan. Danmark har aldrig produceret PCB, men stoffet er kommet hertil i form af importerede produkter og byggematerialer. Man kan ikke se eller lugte om der er spor af PCB, dette afgøres udelukkende ved analyser og prøveudtagninger.

Meget PCB er i dag blevet forbrændt, en del er deponeret eller eksisterer stadig i elektronikprodukter eller bygningerne omkring os. Resten er udledt i havene og dermed havnet i det naturlige kredsløb. Konsekvensen er desværre, at både dyr og mennesker vil blive eksponeret for PCB i generationer fremover.

Som en af verdens farligste miljøgifte udgør PCB en høj sundhedsrisiko, og der forskes til stadighed i stoffets sundhedsskadelige effekter. PCB er blandt andet under mistanke for at fremkalde kræft, at svække immunsystemet, at nedsætte reproduktionsevnen, at give udviklingsforstyrrelser hos børn og virke forstyrrende på hormonbalancen. Selv i mikroskopiske mængder vurderes PCB til at være yderst sundhedsskadeligt.

Man optager primært PCB i kroppen ved indånding af PCB støv, f.eks. i forbindelse med nedrivning af byggematerialer. Støvpartiklerne kan også blande sig med gasser og dampe og gennem lungerne optages i de indre organer.

PCB ophober sig i en organismes fedtdepoter, og koncentrationen af stoffet vil derfor være større i et levende individ end i dets omgivelser. PCB kan derfor ophobe sig i fødevarekæden. Specielt i fede fisk som laks og makrel, men også i kød, æg og mejeriprodukter. Derudover mener man, at direkte hudkontakt med PCB-holdige materialer er en vej til at optage den farlige miljøgift.

PCB-koncentrationen i bygninger er ikke akut giftige, men indeklimaet bidrager selvfølgelig til den samlede PCB-belastning i kroppen.

Det kan få store miljømæssige konsekvenser, hvis der ikke tages højde for håndteringen af PCB holdigt affald ved renovering eller nedrivning. Der findes ikke klare regler for PCB håndtering i Danmark i dag på samme måde, som der f.eks. gør for asbest. I Norge og Sverige tager man PCB truslen meget seriøst og er meget længere fremme med PCB sanering og håndtering af PCB holdigt affald.

I Danmark er PCB på listen over farligt affald. PCB fra f.eks. fugemasse trænger ind i beton og mursten, som derfor også skal behandles og destrueres som farligt affald. Produkter med et indhold af 50 PPM (parts per million) er omfattet af de særlige regler for behandling og bortskaffelse af farligt affald. Fra 1956 til 1974 har man set eksempler på fugemasser, der har indeholdt op til 50 % PCB!