Ved at samarbejde med Sct. Clara Mølle kan virksomheder styrke deres sociale ansvar og dokumentere konkrete bæredygtighedsindsatser. Vores aktiviteter bidrager til centrale ESG-parametre som social inklusion, ressourceudnyttelse og cirkulær økonomi.

I samarbejde med Bygma har vi etableret en ordning, hvor virksomheder kan aflevere overskuds- og affaldstræ til genanvendelse. Materialerne registreres og dokumenteres med mængde- og CO₂-opgørelser, som kan indgå i ESG-rapportering og certificeret byggeri, herunder DGNB-projekter. Træet indgår efterfølgende i produktionen af interimsprodukter og andre cirkulære løsninger, så værdifulde ressourcer forbliver i kredsløb.

Samarbejdet giver virksomheder mulighed for at dokumentere reduceret affaldsmængde, øget genanvendelse og sociale indsatser, mens vi leverer den nødvendige dokumentation til rapporteringen.

Indtægter fra salg af produkter, materialer og ydelser føres tilbage til Møllen, hvor et eventuelt overskud reinvesteres i driften eller doneres til velgørende formål og lokale initiativer.

Vores mål er at skabe værdi på flere bundlinjer: at udvikle mennesker, forlænge materialers levetid og hjælpe virksomheder med at omsætte bæredygtighedsambitioner til dokumenterbare resultater.

Du kan læse mere om medarbejderne på Møllen her, hvor du bliver sendt direkte til siden om vores medarbejdere.

Dokumenterbar social og cirkulær værdi til ESG- og DGNB-rapportering

Forrige
Forrige

Nye omgivelser