CPH Sprint
I forbindelse med Copenhagen Sprint Festival den 13. -14. juni 2026 har vi produceret 15 reposer til tilskuere langs ruten. Reposerne er fremstillet af genbrugsmaterialer, herunder aflagte hegnsplader fra Roskilde Festival, som er blevet bearbejdet og omdannet på vores værksted på Møllen.
Projektet er et godt eksempel på, hvordan materialer kan få nyt liv gennem cirkulær ressourceanvendelse. Reposerne er designet med henblik på at kunne anvendes år efter år, hvilket forlænger materialernes levetid og reducerer behovet for nye ressourcer.
Samtidig har produktionen skabt meningsfulde arbejdsopgaver for vores medarbejdere og deltagere på værkstedet, som har været involveret i hele processen fra klargøring af materialer til færdigt produkt.
Vi er stolte af at bidrage til Copenhagen Sprint Festival og glade for samarbejdet omkring en løsning, der kombinerer bæredygtighed, social ansvarlighed og funktionelt design.