Jacobsen Bar
Carlsberg Danmark
I 2024 indgik LH Hockerup en treårig samarbejdsaftale med Carlsberg Danmark om at designe, opføre og genopføre den arkitekttegnede Jacobsen Bar på Roskilde Festival i 2025, 2026 og 2027.
Visionen var, at baren ikke blot skulle servere øl, men også vise, hvordan genbrugsmaterialer kan forvandles til noget æstetisk, funktionelt og helt unikt. Derfor var det også Slaatto Morsbøl Arkitekter , der tegnede baren. Tegnestuen er særligt kendt for at skabe projekter, hvor æstetik, funktion og materialeforståelse går hånd i hånd, ofte med fokus på genbrug, transformation og cirkulære byggematerialer.
Carlsberg Danmark har gennem hele processen været en stærk samarbejdspartner, da virksomheden deler vores ambition om at udfordre opfattelsen af, hvad midlertidigt byggeri kan være. Konstruktionen i Jacobsen Baren består blandt andet af gymnastikgulve og limtræsspær fra en udtjent stadionhal, som blev nedrevet i forbindelse med byfornyelse.
Projektet er et eksempel på, hvordan eksisterende materialer kan få nyt liv, når de anvendes med omtanke. Ressourcerne findes allerede – det handler om at bruge dem klogt.