Trollesminde Allé
Når selektiv nedrivning viser sig fra sin bedste side – projekt Trollesminde Allé!
I foråret 2025 blev vi hos Hockerup kontaktet af en bygherre med en opgave om total nedrivning af en lagerbygning i Hillerød. Selve opgaven var ikke usædvanlig – men ønsket fra bygherre var det.
Ambitionen var nemlig klar: så meget af bygningen som muligt skulle genbruges. Ikke bare enkelte materialer, men i princippet hele bygningen – inklusive betonkonstruktionen.
Det blev starten på et projekt, hvor selektiv nedrivning og cirkulært byggeri virkelig fik lov at vise sit potentiale.
En bygning klar til et nyt liv
Den eksisterende bygning er en robust lagerbygning opført i 2003 på 1.375 m² fordelt på to etager. Konstruktionen er opført i solide materialer og i en stand, der gør den særdeles velegnet til demontering og genanvendelse i nye byggeprojekter.
I stedet for traditionel nedrivning er bygningen derfor blevet gjort klar til nænsom demontering, hvor materialerne kan indgå i nye projekter og dermed forlænge deres levetid betydeligt.
Hvad kan genbruges?
En stor del af bygningens materialer egner sig til direkte genbrug, blandt andet:
Sandwichelementer fra ydervæggene
Lecabeton-elementer
Stålprofiler
Etageadskillelse med 270 mm dækelementer
Vinduer i træ med termoruder
160 mm gulvisolering (Sundolitt-plader)
samt flere øvrige bygningsdele
Samlet set er der tale om 1.375 m² betonbyggeri, der potentielt kan få et nyt liv i andre byggerier.
Cirkulær tænkning i praksis
Projektet på Trollesminde Allé er et godt eksempel på, hvordan selektiv nedrivning kan bidrage til en mere cirkulær byggebranche. Ved at bevare og genbruge så mange materialer som muligt reduceres både affaldsmængder og behovet for nye råmaterialer.
Hos Hockerup arbejder vi målrettet med løsninger, hvor ressourcer bevares i kredsløb, og hvor nedrivning ikke kun handler om at fjerne – men også om at skabe nye muligheder for eksisterende materialer.
På jagt efter beton til nye projekter?
Den demonterbare bygning i Hillerød rummer fortsat store mængder materialer, som kan indgå i nye byggeprojekter.
Er du på jagt efter betonelementer – helt eller delvist – til et nyt projekt, eller vil du høre mere om mulighederne for genbrugsmaterialer fra projektet, er du velkommen til at kontakte os.